Camønopause Bogø Mølle | camonoen

Camønopause Bogø Mølle

1150 fastboere. 40 foreninger. og dig. 

Bogø By blev i 2016 kåret til regionens bedste landsby, og det er ikke uden grund at vi synes, du skal traske en tur derover. Der er virkelig rart og folkene på Camønopausen Bogø Mølle glæder sig til at du kigger forbi. Men vi advarer. Pas på at du ikke bliver medlem i en forening. Bare tænk på en forening. Og den findes på Bogø.

Gå lidt rundt

Hvis du bevæger dig ned på havnen, står der en campingvogn med put&take bøger, der er shelters og på møllen er der ret mange aktiviteter i løbet af sæsonen. Oppe ad gaden er down town Bogø by med proviantering, kro og lokalt liv i topklasse.

Pas lige på! 

Og vil du så ikke godt love os at passe godt på, når du bevæger dig over dæmningen til Møn! Der er lavet en rabat, du kan vandre i. Og du kan låne en Camønovest på møllen som du kan aflevere i en kasse på den anden side af dæmningen. Men vejen er smal.

Tag bussen eller bliv sejlet over. Husk at man godt kan stoppe bussen på Camønoen uden for stoppestederne. Bare vink og smil til chaufføren.

KONTAKT 

Helle Bohnfeldt
Tårnbakken 57
4793 Bogø By

Mobil 21602907 
Mail   helle.flemming@mail.dk

Find vej til Camønopause Bogø Mølle