Camønopause Hårbølle Havn | camonoen

Camønopause Hårbølle Havn

Hårbølle Havn

Lystfiskernes paradis

En god grund til en pause

Hvis du indstiller blikket på uendeligt og forestiller dig sejlskibe med klukkende vand, badestrand, mågeskrig, sejlere og lokale fiskere. Så er du på Hårbølle Havn. Den lokale sejlklub beskriver, at der er masser af atmosfære og hyggeligt, lokalt folkeliv. Og så er det et paradis for lystfiskere. Og det er da slet ikke dårligt!

Du er havnet i hippie-land

Det var i dette område at hippierne fra 60´erne flyttede fra byen og ud på landet. Nu skulle de dyrke deres egne gulerødder. Og det mærkes på stemningen; fred, fordragelighed, kunst og natur. Så frem med de gode intentioner. Her er skønt!

Området

Hvis du bliver så glad for stedet, kan du overnatte på den lokale campingplads eller på Prebens Naturcamping.

Og hvis du bevæger dig op til Hårbølle lige oppe ad vejen, kan du ikke undgå at se Hårbølle Huset. Huset holdes i gang af en flok hitte-på-somme lokale, som gerne inviterer vandrere indenfor. Og det er ikke småting, de finder på af loppemarkeder, koncerter, teater og en sommercafé, som lokker med lokal produceret mad.

Her finder du Camønostemplet

Du finder stemplet i kiosken på havnen.

Kontakt

Hårbølle Havn
Hårbølle Bro
DK – 4792 Askeby

Havnefoged Christian Olsen
+45 4018 0817

Find vej til Camønopausen Hårbølle Havn