Camønopause Caféen i den Gamle Skole | camonoen

Camønopause Caféen i den Gamle Skole

Caféen i Den gamle Skole

Sådan laver man en madpakke

Regina

Vi kan lige så godt sige det. Vi eeeeelsker Regina, som ejer Caféen i den Gamle Skole. Regina laver mad. God mad. Og hun bager kager. Gode kager. Og så er hun den venligste sjæl på jord. Så er det sagt. Og så er hun forresten dansktalende tysker.

Spis bare ukrudtet

I Reginas café kan du bestille al slags vegetarisk mad, sushi, ayurvedisk mad eller en varm kage til en stund i haven eller til rygsækken. Man kan også slå sit telt op i hendes have og tage et bad. Eller sove i hendes B&B. Og så kan hun måske lokkes til at lære dig at lave mad med havens ukrudt. Det er bare at ringe. Regina er ret fleksibel.

Lige ved siden af skolen, er der i øvrigt shelters, som kan bookes.

Camønobænk med udsigt

Vi har placeret Camønobænken, så du kan sidde og nyde hele molevitten med udsigt til Noret. En pause bliver ikke bedre. Hyg dig derude.

Her finder du Camønostemplet

Regina er klar til at stemple dit pas i caféen. Hvis du vil være sikker på at kunne stemple dit pas, er det en god idé at kontakte Regina, så du er sikker på, at hun er hjemme.

Kontakt

Regina Holm
Caféen i den gamle Skole
Søndersognsvej 44
DK – 4780 Stege
+45 6089 1955
regina.holm@gmail.com

regina.holm.info