VANDRESMYKKER og SHELTERS-CAMØNOEN  | camonoen

VANDRESMYKKER og SHELTERS-CAMØNOEN 

Det er forår og der sker mange spændende ting på Møns Museum. 1. juni åbner vi to nye særudstillinger, der på hver sin måde er inspireret af Camønoen, vores mønske stolthed. Vi inviterer derfor til udstillingsåbning af

VANDRESMYKKER og SHELTERS-CAMØNOEN 

Elever fra NEXT, Ædel- og Metalsmedelinien Grundforløb, har arbejdet hele foråret på en helt særlig opgave! Med Camønoen som inspirationskilde skulle de skabe en unik kollektion af smykker, der i form, materialevalg eller udtryk, leder tanken hen på vandringen, eller de oplevelser, der er forbundet med den. Og det er der kommet en rigtig flot udstilling ud af.

Udstillingen SHELTERS-CAMØNOEN udspringer også af Camønoen, og er en forløber for idéen og ønsket om at etablere fire formidlings-shelters langs Camønoen. Udover at give ly for natten, skal shelterne også kunne rumme formidling af den lokale historie og FN´s 17 Verdensmål. Det har et hold dygtige arkitektstuderende fra KADK givet fjorten nytænkte, funktionelle og bæredygtige bud på, og udstillingen viser alle de tegnede forslag samt enkelte modeller i næsten fuld størrelse. 

Så vi glæder os meget til at vise det hele frem, og håber at du har lyst til at komme forbi og se udstillingerne.

SHELTERS-CAMØNOEN er blevet til i et samarbejde med Chora 2030, Camønoen, Vordingborg Kommune, Kandidatprogrammet Bosætning, Økologi & Tektonik, Arkitektskolen KADK, Møn Biosfære, Videncenter for Håndværk, Design og Arkitektur / NEXT KBH, og VANDRESMYKKER er blevet til i et samarbejde med NEXT, Ædel- og Metalsmedelinien.

 

Lørdag, juni 1, 2019 - 08:00 til Søndag, august 11, 2019 - 16:00

Adresse: