Raste- og overnatning på shelterpladsen MØNHYTTEN ved Tøvelde, Søndersognsvej 42 | camonoen

Raste- og overnatning på shelterpladsen MØNHYTTEN ved Tøvelde, Søndersognsvej 42

Shelterpladsen MØNHYTTEN er en del af Camønoen og Munkevejen og tilbyder primitiv og gratis overnatning. Pladsen omfatter 2 shelters med bålplads og grill, borde og bænkesæt, vandpost, renovation, muldtoilet og rigelig med plads til teltopslagning. Der kan sankes brænde til madbål i skoven bag shelterne.
Du er velkommen til at slå dit telt op på pladsen eller at indrette dig i et af shelterne - ingen reservation, først til mølle.............!

Der vil være en vis mængde brænde til rådighed ved shelterne.
VIGTIGT: Man må under ingen omstændigheder fælde træer, hugge grene af eller tage kviste og kvas fra læhegnene. Brug kun det brænde der er ved shelterne alternativt kan du sanke tørt brænde i skoven bag shelterne - kun hvad der ligger på skovbunden.