Landskaberne

Når du går på Camønoen, kan du ikke undgå at blive ramt af landskabet. Det varierer lige fra dramatisk og storslået til tæt og hyggeligt. Fra det meste af ruten har du udsigt over havet, der nogle dage bare er dybt, dybt mørkeblåt.

Det er sundt for øjnene og sjælen at lade blikket vandre langt ud i horisonten og sundt for kroppen at blive iltet igennem, når du sætter den ene fod foran den anden på Camønoen. Du vil gå igennem storslåede vidder og bakker, lange, flade strandenge med et rigt fugleliv og måske afgræssende køer, bølgende kornmarker og gule rapsmarker omgivet af skove og bakker, lange hvide strande og strande med mandshøje bunker af rullesten.

Øen tipper

Landskabet er formet af de voldsomme kræfter, der huserede under istiden, hvor jord og kridt blev flyttet rundt på Møn, Nyord og Bogø. Det er som om Møn er blevet tippet, så Møns Klint er vippet op mod himlen, mens resten af øen er presset ned og i trods har enkelte bakkeøer skudt sig op på det flade land. Selve kridtlaget, der er så tydeligt på Møn og især på Møns Klint, blev dannet før istiderne, da der var hav, hvor der nu er land. På Geocenter Møn kan du selv afprøve dannelsen af landskabet fra istiden og før med dine egne hænder.

Senere har havet gnavet gode bidder af kysterne på østsiden af Møn og det afgnavede materiale er aflejret på vestsiden af Møn og på Bogø og Nyord. Selv i dag sker der aflejringer, der danner nye øer og tanger ud for Ulvshale og Nyord.

Danmarks undergrund

Når du kommer forbi nordkysten på Møn og Nyord, så se om du kan låne en kikkert og kig mod nordvest. Her ligger en revle ud for Nyord og Ulvshale, der bare bliver større og større. Og de sorte flintesten, som du finder hele vejen rundt om Møn og sågar andre steder i Danmark, kommer fra kridtlagene på Møns Klint i alle mulige former. Det er nemlig smeltet stenmasse, der er størknet i gange dannet under vandet af orme og erosion i kridtlaget, dengang der var hav i stedet for land.

Flintestenene er ret spændende. De kan være hule og rumme små krystaller af kvarts inde i midten. Eller de kan rasle, fordi de rummer en anden sten af kisel inde i midten. Der kan også være spor af planter og insekter stenene. Det er en god skat at finde.

 

Læs mere: 

Vestmøn

På Vestmøn er bakkerne mindre og skovene ligger tættere. Her er mange små landsbyer og sporene efter vores forfædre er meget tydelige. Der er ikke langt mellem gravhøjene, og der har været mange flere end der er nu.

Kysten på Vestmøn og på Bogø og Nyord er strandenge, sådan lidt flade, smattede, lavvandede områder, der ofte bliver oversvømmet af havet. Havet omkring Møn er ikke særlig salt. Så det vand, der oversvømmer engene er nærmest ferskvand, der i lunker blive varmet op af solen og jorden og står helt stille. Det er lige det, der skal til for et rigt insekt- og fugleliv.

På de ferske strandenge vokser planter, der er meget sjældne, og her raster fugle, der flyver mellem deres sommerbolig i Nordnorge og vinterbolig i Afrika. Strandengene har traditionelt været anvendt til afgræsning af dyr. Dyrene har holdt vedvegetation som hyld, hvidtjørn og eg nede. I dag har engene ikke samme betydning for landbruget og derfor foretages der naturpleje på arealerne, fordi man gerne vil bevare strandengene som naturtype. Det er den mest artsrige naturtype, vi har i Danmark.

Kulturlandskaberne

Landbruget og menneskene er den tredje faktor, der har sat sit præg på landskabet. Der er afgræsningen af strandengene, de store marker og skove, alléerne og markskellene med hvidtjørn, pil og poppel.

Der er tre statsskove på Møn. Det er skovene på Møns Klint og Ulvshale og den nyplantede, bynære skov Stege-Udby skov mellem Stege og Ulvshale. Alle andre skove på Møn og Nyord er privatejede. Skovene er præget af den jord, de vokser på. Bøgetræerne på Møns Klint kæmper for deres liv, de vokser langsomt, snor sig og bladene er lysegrønne forår, sommer og efterår.

Jorden er så kalkholdig her, at træerne har svært ved at jern og mangan, man siger, at bøgene er klorotiske (gulgrønne=blege). Her finder du noget af det ældste skov i Danmark. Træer, der er over 400 år gamle. 10 cm tykke træer kan være op til 250 år gamle.

Camønoens urskov

Skoven på Ulvshale er anderledes end andre skove. Jorden er så mager, faktisk sand og flintesten, så træerne vokser langsomt. Mange træer vokser skævt og nogle står ligesom på stylter. Træerne har svært ved at gro i sten. Du kan se stenrevlerne, hvis du kigger godt efter på skovebunden.

På Ulvshale vokser træerne direkte i sand og revler af flintesten, de kæmper også for deres liv og vokser langsomt og snor sig. Skoven er gammel og artsrig og du skal ikke blive overrasket, hvis du møder en trold. Af filt. Under træerne. Sørg for at have lukket fodtøj på, når du går her. Her er hugorme.

Naturlig katedral

På sydkysten ved Fanefjord skov kan du gå igennem store søjlehaller af bøg, der strækker sig mod himlen, ligesom i Danmarks Nationalsang.

God Camøno!