Omvisning i DEN ROMANTISKE HAVE Liselund | camonoen

Omvisning i DEN ROMANTISKE HAVE Liselund


I 1783 købte Antoine og Lisa de la Calmette den yderste vilde spids af Høje Møn. Her skabte de en ROMANTISK HAVE , som de gav navnet LISELUND. På omvisningen vil du opleve og få historien om, hvordan deres drøm blev til virkelighed. Du vil opdage de hemmelige steder og høre om tankerne bag havens monumenter og bygninger.

Digtere, malere og fagfolk og elskere af havekunst er igennem tiden blevet inspireret af Liselund. Mit yndlingscitat er fra bogen LISELUND PÅ MØN, skrevet af landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson og kunsthistoriker Inge Mejer-Antonsen: "Liselund er blevet lignet ved en fuglerede. Det er det også. Intimt, duftende af varme og så åbent mod verden som trækfuglenes vilde flugt. Når vi besøger det, fanges vi ind i en stemning, hvorfra vi flyder ud i drømmerier. Liselund er et udflugtssted og et tilflugtssted. "

For 6 år siden flyttede jeg ind i forpagterboligen på Liselund Avlsgård. Min nærmeste nabo var Liselund, og jeg blev hurtigt grebet af stedets stemning og historie.

Turen varer ca. 1 time. Godt fodtøj anbefales.

JULI OG AUGUST
ONSDAG OG SØNDAG KL. 14:00.
PRIS 50 KR. BØRN UNDER 18 ÅR GRATIS.
Ingen tilmelding. Billetter købes på stedet.

MØDESTED: UNDER KASTANIETRÆET VED INDGANGEN TIL HAVEN

SÆROMVISNNG KAN BESTILLES HELE ÅRET

Kontakt
Lise Langvad +45 2667 2660 liselangvad@gmail.com