Havehøjegaard B&B | camonoen

Havehøjegaard B&B

Velkommen til Havehøjegaard.
I befinder jer nu på skønne smukke Østmøn og tæt på Møns Klint, de mange skønne overdrev og vand næsten hele vejen rundt om huset.

Havehøjegaard befinder sig på selve ruten, så I behøver ikke gå de ekstra skridt for at komme forbi.
Vi kan tilbyde jer overnatning, aftensmad, retræte og gårdbutik.

Overnatning:
Vi har 2 skønne ferielejligheder, med plads til 4 personer i hver.
Pris pr. lejlighed/pr. nat Kr. 750,00.
I prisen er inkl. bad, håndklæder, en dejlig ren seng, køkkenfaciliteter og en skøn have, der giver ro i sind og sjæl.
(Der er ikke morgenmad inkl. men vi kan tilbyde at hente forsyninger eller tilberedning. Skal aftales)

Aftensmad:
Mod forudbestilling og aftale kan vi lave en skøn økologisk og vegetarisk varm ret, med grøntsager hentet fra vores egen have.
Pris 150 kr. pr person (Årstidsbestemt hvor meget vi kan hente fra haven).

Gårdbutik:
Salg af grøntsager, frugt og bær efter årstiden.
Salg af saft og marmelade og meget mere, der er værd at komme tilbage efter.

Retræte:
Ønsker du/I at kombinere din/jeres vandretur med et ophold.
Så er Havehøjegaard måske stedet. Her kan tilbydes ro, natur og lyst til at skabe.
Ring for at høre nærmere og fortæl om dine ønsker 2639 9302.

Vi ses



Fuld skærm