Stilhed

Shhhhh i 29 kilometer

Her vandres i stilhed ud ad Stege mod Ulvshale. På Ulvshale kan du plukke et enebær og tage det med videre til Nyord Kirke. I den smukt nyrenoverede, ottekantede kirke fra 1846, er det muligt at bede en stille bøn, sende en tanke og lægge enebærret fra dig i kirkens blå glas,  som et symbol på, at bekymringerne bliver efterladt.

Du vandrer ad Ulvshale strand tilbage til Stege.

Vandringen

Din vandring begynder på Møns Museum, hvor et besøg i udstillingen sætter tankerne i gang. Der er taget mange skridt på Camønoen gennem tiden. Og så inden den blev til en vandrerute. Vi har samlet nogle af skoene og fortæller om nogle af de skridt, der er blevet taget gennem tiden, før du nu skal ud på din egen vandring.

Ro på i kirken

Gå en tur forbi Stege Kirke. Der er gjort klar til fordybelse i kirkerummet, hvor du kan sende en tanke og tænde et lys. I forbindelse med Stege Kirke, er der også lavet en middelalderhave. Giv dig selv den oplevelse at vandre forbi haven og lad dig inspirere af dufe og havens ro.

Nyord frem- og tilbage

Vandringen ud til Nyord bringer dig gennem mange kulturlandskaber. Giv dig tid til at sætte dig ned.  

Praktisk

Stege by er både start og slut på vandringen. Så det er nemt både at komme til de offentlige og private transportmidler.

Medbring dagsrygsæk, madpakke og drikkelse.