Venlig vandring

På Camønoen er der ikke særlig mange regler. Alle kan vandre. Der er åbent 365 dage om året. Og vi glæder os til at se dig. Camønoen er kongerigets venligste vandrerute. Og det er den, fordi en masse lokale åbner deres hjem for vandrere og giver sig tid til at tage godt imod. Det gøres selvfølgelig i tillid til, at de bliver mødt med samme venlighed. Så skal vi ikke give hinanden håndslag på det? Her kommer en lille venlig opfordring.