Biosfære og Dark Sky

Der er virkelig mange gode kræfter i gang langs Camønoen, som alle hjælper med til at invitere til ophold og oplevelser for alle. Naturen, kulturen og de lokale cyklusser er helt særlige i Camønoens område.

Biosfære

Frem mod 2018 skaber Vordingborg Kommune grundlaget for at Møn med omkringliggende øer, som de første i Danmark, udnævnes af UNESCO som biosfæreområde. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med lokale aktører indenfor turisme og erhverv. Bl.a. også Camønoen. Vi hepper på at det lykkes.

Se stjernerne

I det meste af Danmark er der så meget kunstigt lys, at stjernehimmelen er svær at se. Men sådan er det ikke på Camønoen. Her er mørket mørkt. Og her får du kongerigets smukkeste stjernehimmel. Den vil en gruppe driftige ø-boere nu hente ned til dig i Dark Sky projektet. Læg dig ned og nyd Mælkevejen på 1. parket.