B&B, morgenbrød og café | camonoen

B&B, morgenbrød og café

Lige på Camønoen ligger Købmandsgaarden i Råbylille Strand og danner rammen om vores hyggelige bed & breakfast. Vi har 5 lyse værelser, hyggelig fællesstue med brændeovn samt et stort spisekøkken, hvor I har mulighed for selv at lave mad. Vi har også en stor og dejlig have, hvor I kan nyde eftermiddagskaffen, lege med ungerne eller bare slappe af. Mulighed for at købe et måltid mad og et glas vin, hvis I ikke selv har noget med.

I højsæsonen sælger vi morgenbrød fra kl. 07 og vi har en stor morgenbuffet, der er åben for alle (kun mod forudbestilling).
I caféen kan du købe frokost, god kaffe og hjemmebagte kager, kolde drikkevarer og is.

Vi er placeret lige midt i den mønske natur, i et roligt sommerhusområde, med blot 300 meter til en af Møns bedste badestrande.

Velkommen!

Købmandsgaarden Møn
Bundgarnet 18, Råbylille strand
4780 Stege
www.koebmandsgaardens-bb.dk

Fuld skærm